Om slush ice og gode forklaringer

Mens vi var på Sjælland, havde kæresten og jeg hans søde nevøer med en tur i Cirkusland, og så skal der selvfølgelig slush ice til. Bægrene var meget store og drengene meget små, så for at undgå det totale sukkerchok, fik de en til deling. Og så er det med at være kvik, hvis man vil undgå, at storebror også får noget.

Et lusket hævnforsøg

Efter ugen i Rom, hvor vi vandrede små 7 timer hver dag, tilbragte vi en uge på Sjælland. Også der endte vi med at trave så meget rundt, at mine faktisk ret nye sko nu er slidt i stykker og har flere huller op gennem bunden. Der er vist ikke noget at sige til, mine fødder begynder at brokke sig lidt.

Selvfølgelig faldt vi også i den dummeste turistfælde

... og endte på den måde med at betale 20 euro for 4 billeder med byens absolut mest fesne romer. Vi blev shanghajet et par hundrede meter fra Colosseum af en fyr med en plastiksabel og en rød fjerboa på hovedet, og der var bare ingen mulighed for at stikke af. Nede ved selve Colosseum stod der vildt sejt udklædte romere med vilde uniformer, og så var det sådan her, vi endte. Helt ærligt, altså.

"I wanta pizza!!"

Der var vanvittigt mange kinesiske turister i Rom, og en af de første aftenener blev to fyldte busser indlogeret på vores hotel. De havde alle sammen læst på lektien og fundet ud af, hvad man spiser i Italien, så selvfølgelig skulle de have det i hotellets restaurant. Problemet var bare, at restauranten ikke serverede pizza, men pasta og en masse lokale retter - pizzaen kunne man købe i hotellets bar. Her er det vores tjener i restauranten og italienske mama, Emmanuella, som prøver at forklare det til en meget bestemt kinesisk dame, der allerede hjemmefra havde sat sig for, hvad hun ville have at spise. De to gebrokne slags engelsk gjorde heller ikke noget nemmere.

Til sidst gav Emmanuella op og lod baren servere en pizza i restauranten.

Men for at det ikke skal være løgn, ombestemte damen sig, da hun så, hvad kæresten og jeg sad og spiste. Hun pegede meget bestemt helt ned i vores tallerkener og sagde: "I wanta dis!" Hun havde så bare ikke lige fanget, hvad vi fik.

Stakkels Emmanuella.

Hvad vi lærte om italienerne

De går i jakkesæt, selvom der er hedebølge - uden at svede ...

 De kører som død og helvede...

 De er de sødeste mennesker :)

Det vidste jeg da godt

Der er vildt mange souvenirbutikker, når man går ned gennem Roms gader, og de er alle sammen proppet til randen med Pinocchiofigurer. Og ja, hvorfor så det ...

En uge i 33 graders hedebølge ...

Kæresten:

Mig:

Den perfekte måde at afhjælpe flyskræk

Når man ringer til yngstebroren

Efter et par timers vampyrselskab

Indrømmet. Som så mange andre er jeg også hoppet med på vampyrbølgen og er godt i gang med at fortære både True Blood og Vampire Diaries. Men en aften med stuen fuld af dræberhugtænder har altså sine konsekvenser for den følgende nats drømme og mareridt.

Somme tider, oftest når jeg er alene hjemme, og det er mørkt udenfor, og fordi vi stadig ikke har gardiner for stuevinduerne, ender jeg sådan her:

Andre gange bliver jeg den ultimative vampyrdræber aka Alaric "Buffy" Saltzman The Vampire Slayer:

Men for det meste er udfaldet faktisk det her:

Ja, hvor har jeg dog gjort af ham...?

Så hjalp det altså ikke at smide bøjlen

Et filosofisk øjeblik

Ældstelillebroren fylder 20 i dag (!). Teenagetiden er overstået, gymnasiet er gennemført, endnu et årti er rundet og om ganske kort tid kommer alt det nye, der følger med den første flytten hjemmefra. Det sætter naturligvis et par tanker i gang. Store tanker.

Underskudsmenneske

I teorien i hvert fald

Når man efterhånden har vænnet sig til at bo og gebærde sig i det, man nok vil kalde "et socialt belastet område," kan det være svært at forholde sig til, at der er ting, man ikke behøver tænke så meget over, når man er på visit i et fredeligt, børnefyldt villakvarter i en mindre by. Man lærer jo at tage sine forholdsregler, når masseslagsmål, indbrud og politipatruljer bliver daglig kost.

Yngste lillebror gæstetegner: "Tyk og fyldt med kærlighed"

Min yngste lillebror har en meget lang sommerferie, synes han selv, og det er ikke altid nemt at finde på noget at lave hele tiden. At tegne sin søster som panda er jo også en slags beskæftigelse, og her har vi så resultatet af det:

Yngste lillebror: "Du kom altså til at ligne lidt en ninjapanda."

Mig: "Sejt, jeg vil gerne være en ninjapanda!"

Yngste lillebror: "Du blev også ret tyk ...."

Mig: "Tyk? Synes du, jeg er tyk?!"

Yngste lillebror: "Altså, det var bare ... Det er bare fordi, du er sådan helt fyldt med kærlighed."

Sådan. Godt reddet, lillebror.

Hun så så træt ud ...

... men en kæk bemærkning fra rengøringsdamen (mig) var tydeligvis ikke lige det, der skulle til for at redde hendes dag.

Lidt om nysgerrighedens konsekvenser

I Tiger kan man få de dersens puder, som simpelthen er så bløde, at alle lige må hen og namse på dem. Inklusive mig. Nu er det jo sådan, at man godt kan gå hen og blive lidt nysgerrig efter at få at vide, hvad det er indeni, der gør dem så pokkers bløde. Det behøver I ikke spekulere over længere. Jeg har nemlig tjekket det for jer:

Jeg kan fortælle, at indholdet består af rundt regnet hundrede tusinde små hvide kugler, der på mystisk vis sætter sig på alt andet end kost og fejebakke. Og det er slet ikke dem, der gør puderne så rare at røre ved - det er stoffet.

Og så snakker vi ikke mere om det

For folk spørger jo, når man pludselig ser sådan her ud. Endnu engang.

Og fordi jeg for længst har opgivet at finde på forklaringer, der forsøger at bevare min stolthed, får I sandheden:

Og så ikke mere om det.

Hvorfor jeg foretrækker min cykel #1

Okay, han ville altså ikke vide det ...

Følgende scenarie har det med at udspille sig lidt for ofte, når jeg er i nærheden - i forskellige variationer, men altid med mig som den, der ikke fanger det der med retoriske spørgsmål.

Lidt om det danske sommervejr