Jeg ved det godt, og jeg har affundet mig med det. Jeg bliver aldrig topmodel, og jeg kommer til at kunne køre på børnebillet til den dag, jeg skal pensioneres. Jeg er for lav til at arbejde som maskot i Bilka, og jeg er nødt til at hoppe for at nå de øverste hylder i supermarkedet. Og sådan er det bare. Det var fint nok. Lige indtil forleden dag, da jeg ærligt talt blev en lille smule knotten over at opdage, at selv min skygge har længere ben end mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar